Nyt fra Grønt Forum
Se nyhed i din browser

Logo

Kære alle i Grønt Forums netværk,

 
Her kommer årets første nyhedsmail. 
 
I inviteres til Danmarkspræmiere på den nordiske dokumentarfilm FRØ i Lido Biografen. Filmen er blevet til gennem et nordisk samarbejde omkring frø og biodiversitet.
 
God læsning!
29. januar kl. 18.30

Invitation til Danmarkspremiere på dokumentarfilmen FRØ

Den 29. januar vises den nordiske dokumentarfilm FRØ i LIDO Biografen. Filmen handler om frø, agrobiodiversitet og de mennesker i Norden, der arbejder med at bevare og udvikle det biologiske grundlag for vores fødevaresystemer – fra frøbiblioteker og haver til landbrug og forskning. FRØ er en rolig og sanselig film, som giver plads til fordybelse og refleksion. Instruktøren Isabelle Denaro vil være til stede ved visningen, og der vil være fælles samtale med publikum efter filmen.
 
Instruktør Isabelle Denaro beskriver selv filmen sådan: “Filmen undersøger frø som bærere af hukommelse, relationer og muligheder. Gennem møder med mennesker i Norden, der lever med frø på forskellige måder, åbner den for et rum af eftertanke og for spørgsmålet om, hvad der sker, hvis vi genopdager vores forbindelse til frøene.”

Filmen er blevet til gennem et nordisk samarbejde omkring frø og biodiversitet. Nordic Seed Alliance har været initiativtager til projektet, og undertegnede har haft det overordnede ansvar for ansøgningen og koordineringen af samarbejdet.

Nordic Seed Alliance er et nordisk samarbejde på tværs af aktører i Danmark, Norge og Sverige. De arbejder for at styrke frøsuverænitet, agrobiodiversitet og landmandsdrevet innovation i Norden. Vi ser frø som kulturarv, fælles arv og fundamentet for livet, og vi bygger broer mellem landmænd, borgere, forskere og civilsamfundet.


Køb billet hos Lido Biografen
 

Det skal du også vide

Husk du kan stadig nå at melde dig til Grønt Forums nytårskur den 22. januar.
 
Grønt Forums Nytårskur er et rum for inspiration, samtaler og nye forbindelser. Der vil være spændende oplæg, workshops og musikalsk indslag fra Vejles Kultur- og musikskole. Vi håber vi ses!
Find programmet og tilmeld dig her
 
Tilmeld dig vores klimaambassadørforløb og bliv en del af et nyt fællesskab
 
Der er stadig åben for tilmelding til vores næste runde af klimaambassørkurset hvor du kan blive klædt på til at sætte gang i lokal handling og gøre en forskel.
Læs mere og tilmeld dig som klimaambassadør
 
Tak fordi du læste med!
 
Med venlig hilsen Dana og Maren 
Grønt Forum