Nyt fra Grønt Forum
Se nyhed i din browser

Logo

Kære alle i Grønt Forums netværk,

 
 
Her får I en lille sommerhilsen med lidt nyt fra Grønt Forum inden vi går på ferie. Vi er tilbage på kontoret igen den 27. juli.
 
Rigtig god læsning,
 

Er du ung og interesseret i klimahandling, eller kender du en lokal ung?

Ung Grøn Agenda er et nyt fællesskab, hvor unge mødes, udvikler idéer og skaber grønne aktiviteter sammen. Ikke som et færdigt projekt – men som noget, der skal bygges op fra start, i fællesskab.

Det vigtigste er ikke, hvordan det ser ud endnu.  Det vigtigste er, at det bliver skabt af dem, der er en del af det.

I den kommende tid samler vi de første unge for at finde ud af, hvad Ung Grøn Agenda skal være i praksis. Hvordan skaber man et fællesskab, man har lyst til at møde op til? Hvad giver mening at lave sammen? Og hvordan kan små idéer blive til handling? Der er ingen færdige svar – og det er helt bevidst.

Skal du være med?

Har du – eller kender du en ung, der kunne være en del af det?
Så skriv til Dana Cernat på dalce@vejle.dk – vi vil rigtig gerne høre fra jer.


Følg projektet her
 

Nyt grønt fællesskab for internationale i Vejle kommune

 
Hjælp os med at brede budskabet. 
 
I Grønt Forum er vi på det seneste blevet kontaktet af flere internationale borgere der ønsker at engagere sig i lokal grøn klimahandling. Det kan være en udfordring hvis man ikke kan tale dansk, og derfor understøtter vi opstarten af et lokalt internationalt klimafællesskab. Kender I en international borger der ønsker at engagere sig, så skriv til Dana Cernat på dalce@vejle.dk.  
 
Vi har oprettet en engelsk side på Grønt Forum med mere info, og vil også meget gerne have input til hvordan vi opbygger et godt tilbud til vores internationale borgere. 

Læs mere her
 

Kursustilbud fra De Grønne Nabofællesskaber

Organisationen De Grønne Nabofællesskaber tilbyder i efteråret 2026 et gratis kursus for grønne ildsjæle der ønsker at styrke jeres lokale grønne projekt eller fællesskab.
 
Om MakkerClass

MakkerClass er et forløb for jer, der vil styrke jeres evner til organisering, så jeres eget engagement fører til konkrete handlinger gennem målrettet at forme robuste, handlekraftige fællesskaber, der gør en forskel lokalt.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at give næring til følelsen "Jeg kan, jeg vil, jeg tør, jeg gør – fordi jeg ikke er alene." Det gør vi ved at tilbyde et forløb i et fællesskab på ca. 20 makkerpar, der mødes fysisk og online, og samtidig får mulighed for individuel coaching både før, under og efter.

I deltager i et makkerpar (2-3 personer) fra samme nabofællesskab. Tilmeldingen er individuel, men I gennemfører forløbet sammen og arbejder løbende med jeres fælles projekt.

Undervejs får I inspiration, værktøjer og sparring, som hjælper jer med at:

  • udvikle jeres idé til et konkret initiativ
  • engagere flere i jeres fællesskab
  • skabe varig forandring der, hvor I bor
Der er ansøgningsfrist den 17. juli. 
Læs mere og tilmeld jer her
 

Er du vores lokale naturdetektiv?

Hjælp os med at sætte fokus på de grønne lommer i byen ved at være med til at undersøge artsrigdommen i lommeparken ved Omløbsåen i Vejle.
 
I forbindelse med et udviklingsprojekt i det grønne område ved Omløbsåen har Vejle Kommune afholdt et bioblitz-arrangement. På blot 1,5 time registrerede en lille gruppe deltagere mere end 120 forskellige arter i området.
 
Da arrangementet blev afholdt om aftenen, var der dog flere pollen- og nektarsøgende arter, som ikke blev registreret. Derfor søger vi nu naturinteresserede borgere, der har lyst til at hjælpe med at kortlægge områdets biodiversitet – særligt sommerfugle og andre flyvende insekter.
 
Har du mulighed for at kigge forbi området og registrere arter, eller kender du nogen, der kunne være interesserede, vil det være en stor hjælp.
 
Registreringerne foretages via appen Arter - indberetning under fællesskabet "Commit2Green". Har du spørgsmål eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Jasmina Gabel på jasga@vejle.dk eller Maren Andersen på mamaa@vejle.dk.
Læs mere og kom med input til projektet her
 
 

Sommerhilsen fra Grønt Forum

Sommeren er en tid, hvor naturen minder os om noget vigtigt: At vækst ikke kun handler om at gøre mere, men også om at give plads til det, der skal modnes, hvile og slå rod. 

Derfor håber vi, at sommeren giver jer mulighed for både at nyde fællesskaberne, hente ny energi og lade nye idéer spire. Tak for alle de initiativer, samarbejder og engagementer, som I har bidraget med i årets første halvdel. Sammen er vi med til at styrke de lokale fællesskaber og skabe grobund for en grønnere fremtid.

 

Tak fordi du læste med!
 
Rigtig god sommer fra Dana og Maren,
Grønt Forum